Kadeau: Man siger ikke nej til Lego
Michelin-chefer godt i gang med stort projekt i Billund
Kadeau, der driver to Michelin-restauranter i henholdsvis København og på Bornholm, er godt i gang med at udvide forretningen til også at omfatte en café, en familierestaurant og en gourmetrestaurant hos Lego i Billund.
– Når Lego spørger, om man vil samarbejde med dem, så siger man ikke nej, siger køkkenchef og medejer Nicolai Nørregaard til avisens magasin Din Ø.
Han fortæller også, at Kadeau jævnligt får henvendelser om eksempelvis at åbne nye restauranter eller lave en menu til et flyselskab, men at ejerne siger nej til langt det meste - men altså ikke til lego
De nye etablissementer kommer til at ligge i det nye oplevelsescenter Lego House, som efter planen åbner i slutningen af september.