23948sdkhjf

Frysepizzaer skal sælge SAS-billetter

Nyt samarbejde mellem SAS og pizzaproducenten Grandiosa skal føre til øget billetsalg.
1. januar 2010 indleder flyselskabet et samarbejde med den norske pizzaproducent Grandiosa, så de populære frysepizzaer kan vække nordmændenes rejselyst.

Fem millioner pizzaæsker skal oplyse om en konkurrence, hvor SAS udlodder præmier for omkring 1 mio. norske kroner. Samtidig indeholder æskerne en kupon, der giver 100 norske kroner i rabat hos SAS.

Målet med kampagnen er at sælge 1,5 mio. pizzaer mere og at få flere nordmænd til at rejse med SAS.

- Vi ser dette som en god mulighed for at appellere til en bredere del af befolkningen. Vi ønsker derfor alle nye, gamle og eksisterende kunder velkommen om bord og giver de 100 (norske, red.) kroner i rabat frem til den 1. maj 2010, siger Camilla Forberg, der er marketingschef hos SAS Norge.

Det er en ny markedsføringslov, som trådte i kraft i juni 2009, der har åbnet op for det nye tiltag.

I Norge sælges der frysepizzaer for 1,6 mia. norske kroner om året, og Grandiosa står for cirka halvdelen af det salg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063