23948sdkhjf

Ingstrup Mejeri er optimister efter årets resultat

Ingstrup Mejeri kommer ud af første år som selvstændigt mejeri med 0 i resultat. Lidt ringere end forventet, men nye storkunder er klar og ekstra mejerist er ansat.
- Vi havde budgetteret med et overskud på 100.000 kroner, og vi lander nok på et rundt nul. Det synes vi er okay, især fordi vi har aftaler med et par nye store kunder næste år, forklarer Kim Dahlhus, mejerist og daglig leder af mejeriet.

I butikken er salget vokset med 5-10 procent i forhold til i fjor, og mejeriets produktion vokser stille og roligt.

Mejeriet har derfor ansat en ekstra mejerist, og desuden er det planen at producere en eller flere nye ostetyper næste år.

Aftale med Rema 1000 vil hjælpe
- Vi har en ny aftale med Rema 1000-butikker og med tre supermarkeder i Nordsjælland, hvor vi er blevet rigtig godt modtaget. Men især aftalen med Rema 1000 er med til at sikre grundindtjeningen fra næste år, siger Kim Dahlhus.

Ingstrup mejeri ejes af medarbejderne og en gruppe eksterne investorer. Tre af de eksterne investorer har besluttet personligt at holde hånden under driften af mejeriet det første år.

Ud over de populære faste gule oste producerer mejeriet også Ingstrup Smør, som sælges i en stribe butikker i Nordjylland.

Kilde: Nordjyske

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079