23948sdkhjf

Discountkæder vil indtage Vejle Kommune

Landets discountkæder er i fremgang, og i Vejle-området er der rift om byggegrundene.
Lars Buksti, som er leder af lokalplanlægning i Vejle fortæller:

- På dagligvarefronten går det helt amok i øjeblikket. Discountkæderne skærper tonen og prøver at ekspandere sig igennem krisen. Det er over en bred kam, at vi får henvendelser, men det er især Rema 1000, Netto, Fakta og Lidl, der rører på sig. Det kan være et tegn på, at de har vind i sejlene i disse krisetider.

Vejle Kommune har netop haft en grund til en ny dagligvarebutik ved Vindinggårdcentret i udbud, og her er der konkurrence om grunden.

Flere end tre discountkæder har afgivet bud, så de kan komme i konkurrence med Fakta og Superbrugsen, der har hjemme i centret i dag.

Vejle er eftertragtet

Og der er masser af interesse fra forskellige aktører i dagligvarebranchen, for flere byggegrunde, der er på vej i udbud, oplyser Lars Buksti.

- Vi er meget interesserede i Vejle og ser et stort potentiale i byen. Vi glæder os til, forhåbentligt snart, at kunne åbne dørene og byde vejlenserne velkommen i Lidl, siger projektudviklingschef hos Lidl Danmark, Jan Schmidt Poulin.

Kiwi Minipris, der tæller 57 butikker hovedsageligt i Jylland og på Fyn, søger butikslokaler over hele landet.

Rema 1000 tæller mere end 180 butikker rundt i landet, og er på jagt efter byer, hvor kæden kan åbne nye butikker.

Aldi, der har 247 butikker i Danmark, ønsker at åbne endnu flere butikker og søger byggegrunde.

Kilde: Vejle Amts Folkeblad

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099