23948sdkhjf

Kohberg er tilfredse med årets Foodexpo

Brødstanden har haft en del besøg af nysgerrige kunder, som vil kigge nærmere på udvalget af bake-off produkter.
Kohberg Foodservice har lavet en lys udstilling med et væld af nybagt bagværk og borde og bænke, hvor sælgere taler med kunderne.

- Vi har haft besøg af flere kunder, end vi har turdet håbe på, siger Dorte Weng, salgschef i Kohberg Foodservice.

Forventningerne til årets messe var sat lidt lavt, fordi der er langt færre leverandører med på Foodexpo 2010, end der var i 2008.

Kohberg vil vise synlighed
Men folkene fra Kohberg er glade, for de har haft besøg af relevante kunder helt fra Bornholm og Sjælland, og så roser Dorte Weng Foodexpo:

- Her kommer folk for at handle, og jeg fornemmer, at lysten til at købe er til stede.

De besøgene kender ofte Kohberg fra detailbranchen, og nogen bliver overraskede over, at virksomheden laver en del bake-off.

Andre kender måske allerede et bake-off rugbrød fra Kohberg, og får så udvidet kendskabet til de andre produkter i bake-off sortimentet på messen.

Kohberg har for nyligt lavet strukturelle ændringer, så Dorte Weng fortæller, at det har betydet meget for dem at signalere synlighed.

- På årets Foodexpo har det handlet om at vise kunderne, at vi gerne vil være her, og at vi står til rådighed for dem.

Virksomheden er ikke synderligt præget af finanskrisen.

- Vi har ikke været hårdt ramt, for man kan sige det sådan lidt enkelt, at vi sælger et produkt, som alle har brug for hver dag, siger Dorte Weng.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078