1 million kr. til ny emballage til torskerogn
Fiskefabrikken Bornholms i Nexø har fået penge fra EU's Regionalfond til at udvikle virksomheden.
- Vi arbejder med at finde en afløser for konservesdåserne i blik. De er ikke tidssvarende mere, siger direktør Søren Pedersen, Bornholms A/S til Bornholms Tidende.
Virksomheden undersøger blandt andet mulighederne for at pakke fiskedelikatesserne i glas eller plast, for forbrugerne er begyndt at kigge langt efter halvkonserves og kølevarer som sild, fersk fisk, rogn, lever og fiskepaté.
Pengene fra EU skal også bruges til at blive certificeret til at kunne sælge fiskefabrikkens varer på udenlandske markeder. Det skriver Bornholms Tidende.