23948sdkhjf

Chokoladefabrik mister 400 jobs

Amerikanske Kraft havde lovet at bevare arbejdspladserne i britiske Cadbury, men nu ryger de første 400 medarbejdere.
- Vi fyrer ikke nogen. Sådan lød løftet fra amerikanske Kraft da de i midten af januar købte Cadbury for cirka 96,7 milliarder kroner.

Men nu bliver Cadburys fabrik i Somersdale, nær Bristol, lukket, og det vil koste 400 ansatte jobbet.

Chokoladegiganten Cadbury havde selv tumlet med planer om at lukke Somersdale-fabrikken og i stedet rykke produktionen til Polen, men de planer afviste Kraft tilbage i september.

Vred fagforening
Derfor får de ændrede planer også en den britiske fagforening til at lange hårdt ud efter de nye amerikanske ejere.

- Kraft var meget uansvarlige, da de talte om at ændre planerne om Somersdale og bibeholde produktionen her. Nogle af de ansatte fik fornyet håb for deres arbejdsplads på grund af de udtalelser, og hvis de nu står til at miste deres jobs er det under al kritik, siger Jennie Formby fra Unite National til Times Online.

Utilfreds med amerikansk ejer
Opkøbet af Cadbury har i forvejen vakt stor vrede blandt briterne, der frygter, at de amerikanske ejere vil ændre den traditionsrige chokolade- og slikfabrikants markant.

De frygter blandt andet, at smagen af klassikere som Dairy Milk og Crunchie vil blive forandret, og der har været voldsomme protester mod den amerikanske overtagelse.

Kilde: Times Online, Berlingske Business

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078