23948sdkhjf

Europas andenstørste sukkervirksomhed skal afskedige

Den tyske sukkerkoncern Nordzucker har ondt i økonomien efter købet af Daniscos sukkerdivision.
Nordzucker AG i Braunschweig har bebudet store besparelser og afskedigelser i de kommende år, skriver Landbrugsavisen.

Samtidig er formanden, Hans-Gerd Birlenberg, gået som formand for selskabet og blevet afløst af Hartwig Fuchs, skriver Topagrar, som sætter formandsskiftet i direkte forbindelse med handlen med Danisco.

300 ansatte skal afskediges
Frem til 2014/2015 skal Nordzucker spare omkring 67 mio. euro eller godt en halv mia. kr., og alle områder af virksomheden bliver berørt, og fabrikkerne i Serbien står først for.

Nordzucker beskæftiger 5.000, og 300 af dem skal regne med at blive afskediget:

- Vi er fast besluttet på konsekvent at forbedre virksomheden på de hårdere konkurrencebetingelser i fremtiden, siger den nye formand, Hartwig Fuchs med henvisning til den nye sukkerordning i EU.

Nordzucker har en markedsandel på 15,4 procent i Europa og er andenstørste sukkervirksomhed med en omsætning på 1,2 mia euro eller 9 mia kr. i 2008/2009 - uden Nordic Sugar, som Danisco-divisionen nu hedder.

Nordzucker købet Danisco Sugar for samlet 6,2 mia. kr. og fik dermed tilført sukkerproduktion i Danmark, Sverige, Finland, Litauen og Tyskland. Det skriver Landbrugsavisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063