23948sdkhjf

Too Good To Go ansætter Endomondo-stifter som ny topchef

"Fem relativt unge fyre" har brug for erfaren hjælp til deres madspilds-app
Madspilds-app'en Too Good To Go får fra 1. juni Mette Lykke som administrerende direktør.

Mette Lykke, der er kendt som medstifter af motions-app'en Endomondo, markerede sig for alvor som succesfuld iværksætter, da Endomondo i begyndelsen af 2015 blev solgt til det amerikanske sportsbrand Under Armour for 575 millioner kroner.

Siden salget har hun fungeret som Vice President i Under Armours digitale division ved siden af rollen som CEO for Endomondo. Men nu begynder hun altså et nyt kapitel hos Too Good To Go i tæt samarbejde med de fem stiftere, der stadig vil have deres daglige virke i virksomheden, oplyser Too Good To Go i en pressemeddelelse.

- Vi er fem relativt unge fyre, som har fået en virkelig god idé og er kommet godt i gang, men ikke har erfaringen til virkelig at udrulle konceptet internationalt. Vi har ønsket at ansætte et ledelsesteam med nogle mere erfarne profiler, som virkelig kan sætte skub i udviklingen.

- Positionen som CEO er sindssygt vigtig for virksomheden, og vi er vildt begejstrede for, at Mette har sagt ja til opgaven. Hun passer perfekt til rollen, fordi hun har været rejsen igennem før og er ukompliceret at arbejde sammen med, siger medstifter og afgående direktør Stian Olesen.

- Vanvittigt spændende
Too Good To Go-konceptet går ud på, at madsteder kan sælge overskydende fødevarer via app'en i stedet for at smide dem ud. Forbrugerne afhenter maden lige omkring lukketid og får dermed et billigt måltid.


- Too Good To Go er en vanvittigt spændende virksomhed med et samfundsrelevant og godt formål, som rammer lige ned i tiden på samme måde, som Endomondo gjorde for 10 år siden. Stifterne er kommet imponerende langt på det første halvandet år, og potentialet er enormt. Min involvering begyndte med en investering i efteråret, og nu glæder jeg mig rigtig meget til også at tage del i driften sammen med stifterne, konstaterer Mette Lykke i pressemeddelelsen.

Virksomheden fik for nylig en større kapitalindsprøjtning af de tre investorer Preben Damgaard, Birgit Aaby og Mette Lykke.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093