23948sdkhjf

Rynkeby firedobler sit resultat

Med et resultat før skat på 78 mio. kr. i 2009 mod 20 mio. kr. året før, står Rynkeby Foods godt rustet til 2010.
Rynkeby Foods A/S med hovedkontor i Ringe på Fyn havde et vellykket 2009.

Resultatet er næsten firdoblet i forhold til 2008 og ligger på 78 mio. kr. i 2009.

Trods en lidt lavere omsætning (931 mio. kr. mod 985 mio. kr. i 2008) og en overskudsgrad på 8,8 procent (2,6 procent i 2008), er Rynkeby Foods nu en af de mest økonomisk rentable danske fødevarevirksomheder.

Stor fremgang i Sverige
- Effektiviseringerne i form af et lean-projekt og udbygningen af produktionsapparatet i 2008 i forbindelse med overflytning af produktion fra Sverige til Danmark har for alvor slået igennem i 2009. Samtidig har vi oplevet en stor fremgang på det svenske marked, siger adm. direktør, Jørgen Dirksen og fortsætter:

- På det danske marked har vores stærke mærkevarer holdt stand mod det stigende antal private labels i en tiltagende konkurrence. Rynkeby blev i øvrigt i 2009 kåret til Danmarks stærkeste mærke inden for dagligvarer, siger Jørgen Dirksen.

En positiv udvikling i valutakurser og fornuftige råvarepriser har også været med til at sikre det gode resultat.

Fortsat fokus på kvalitet
Rynkeby havde succes med at introducere high end juice i form af Friskpresset fra Fyn og endnu en premium-kølejuice.

Det viser ifølge Rynkeby, at der stadig er marked for kvalitetsprodukter.

- Ikke mindst når produkterne matcher sundhedsbølgen i samfundet, siger Jørgen Dirksen og tilføjer, at der i 2010 kommer flere nye produkter rettet mod børnesegmentet og med fokus på sundhed.

Et udfordrende 2010
Der er dog også skyer i horisonten, og Jørgen Dirksen forventer derfor, at resultatet kan falde svagt i 2010.

- Konkurrencen bliver endnu hårdere på både det danske og svenske marked, ligesom der er stigende råvarepriser og en stigning i dollarkursen, som vil påvirke resultatet i negativ retning. Det er derfor afgørende for, om vi når vores mål, at vi fastholder vores konkurrencekraft, siger han.

Rynkeby Foods A/S er 100 procent ejet af Arla Foods a.m.b.a.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089