23948sdkhjf

Tilbudsaviser styrer danskernes pengepung

Mange danske forbrugere har indrettet deres adfærd efter, hvad der er på tilbud, viser en ny undersøgelse for Landbrug &Fødevarer.
En forbrugerundersøgelse, lavet af Synovate for Landbrug & Fødevarer, viser, at danskerne 50 år efter tilbudsavisens fødsel stadig bladrer den lille postomdelte tryksag flittigt igennem.

Lidt over 60 pct. svarer, at tilbudsaviser i mere eller mindre grad har indflydelse på deres indkøb.

– Tilbudsavisen er kommet for at blive. Den er en fuldstændig integreret del af hele det danske dagligvaremarked. Faktisk modtager hver dansk husstand årligt ca. 100 kg tilbudsaviser, hvilket siger ikke så lidt om omfanget, fortæller Flemming Hansen til Landbrug & Fødevarers magsin FoodCulture.

Holder på pengene
I følge sociolog ph.d. og livstilsekspert Henrik Dahl er danskerne en nation af tilbudsjægere. Selvom de i undersøgelser udtrykker ønske om f.eks. mere økologi, så er virkeligheden ude i supermarkederne, at forbrugerne som oftest køber den billigste vare.

– Vi ved, at salg og holdninger intet har med hinanden at gøre. Hvem husker ikke midt halvfemserne, da Frankrig foretog atombombesprængninger i Stillehavet? Ingen fransk vin og ost her. Vi boykoytede dem med det samme, men det påvirkede sjovt nok ikke salget af franske produkter, konstaterer Henrik Dahl.

Der er dog situationer, hvor forbrugerne gerne vil betale ekstra for ikke at tabe ansigt til sine omgivelser.

– Som mennesker har vi simpelthen en ulyst mod at begå normbrud, og derfor kan vi ikke sige, at vi køber æg fra burhøns eller underlødige varer, fordi det afslører vores virkelige værdier, og det bryder vi os ikke om. Men sandheden er, at forbrugerne handler ligesom i et gammeldags rotteeksperiment. Falder priserne, begynder de at købe. Stiger priserne, lader de være med at købe, siger Henrik Dahl til FoodCulture.

Vil udvise omtanke
På spørgsmålet om, i hvilke situationer de adspurgte er villige til at betale mere for deres varer, svarer 62 pct., at de vil betale mere, hvis de får gæster, 28 pct. hvis der er tale om hverdagskøb, 27 pct. hvis det er til dem selv og kun 11 pct. hvis det er til enten børnehaven, skolen eller kollegaerne.

Det kan tyde på, at der er afgørende for forbrugerne, at gæster får indtryk af, at de er kvalitetsbevidste og tænker på bæredygtighed, mens små børn og pædagoger er mindre vigtige i den sammenhæng.

Men nogen fravælger reklamerne.

I følge Post Danmarks seneste opgørelse fra 1. marts i år har 19,5 pct. af landets godt to en halv million husstande valgt reklamer fra.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062