23948sdkhjf

System Frugt ramt af faldende forbrug

Som leverandør af frugt og krydderier til supermarkederne mærker System Frugt A/S i Århus også, at finanskrisen har ramt detailforbruget.
I modsætning til sidste års fremgang på 8 pct. er bruttoresultatet faldet med 1 pct. til 83 mio. kr. i 2008/2009 fra 84 mio. kr. året før. Det skriver Børsen.

Resultatet før skat er dykket med 28 pct. til 23 mio. kr. fra 32 mio. kr. i 2007/2008.

System Frugt A/S indkøber og pakker tørrede frugter og bær, nødder, krydderier, frisk frugt og grønt og visse kolonialvarer.

Produkterne sælges til forbrugerne gennem supermarkedskæder, fødevaregrossister og specialbutikker.

Virksomheden har sammenlagt 128 ansatte i Danmark og på virksomhedens fabrik i Izmir i Tyrkiet.

Ledelsen forventer et tilfredsstillende resultat før skat i 2009/2010. Ejeren, Jørgen Danielsen ApS, havde en bogført egenkapital på 116 mio. kr. ved udgangen af september 2009, skriver Børsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081