23948sdkhjf

Dansk pis-øl storhitter i alverdens medier

Øl brygget med hjælp af festival-urin fra Roskilde er nu verdensberømt

Når man brygger en øl ved hjælp af festivalgæsters urin, er det en god historie, som hurtigt kommer verden rundt.

Det ved de nu hos Landbrug & Fødevarer, som på Roskilde Festival i 2015 opsamlede 50.000 liter urin og fik det spredt på to hektar marker med maltbyg.

Maltbyggen indgår i den såkaldte Pisner, som bliver brygget i samarbejde med Nørrebro Bryghus, og det koncept har vakt opsigt. En stribe af verdens største medier har således bragt historien den danske urin-øl.

Det store, amerikanske nyhedsmedie Huffington Post skriver: ”Is this the ultimate sustainable hipster beer?” Historien om øllen er også blevet delt på Huffington Posts Facebook-side, som har 9,4 millioner følgere.

På Twitter er #Pisner blevet stort, og på blot fem dage er historien om øllen blevet eksponeret for mere end 40 millioner mennesker. Særligt den store, amerikanske radiostation NPR, har bidraget til massiv opmærksomhed på Twitter. Med en følgerskare på 579.000 mennesker er NPRs tweet nået ud til millioner af Twitter-brugere.

- Det er jo helt fantastisk, at vi kan nå ud til millioner af mennesker uden for landets grænser. Forhåbentlig kan vi bidrage til at brande Danmark som et land, der går nye veje for bæredygtig fødevareproduktion.

- Blandt verdens politikere er der stort fokus på cirkulær økonomi, og Pisner-øllen må siges at være lige netop det i yderste potens, siger Karen Hækkerup, direktør i Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse.

Også amerikanske Fox News har fundet historien interessant. Fox skriver, at det ”desværre” er lykkedes et dansk bryggeri at brygge en øl på urin fra mennesker. Inden mediet beroliger sine læsere med, at der ikke er urin i selve øllen.

Pisner-øllen er ligeledes nået til Spanien, hvor en af landet største aviser, El Pais, skriver ”Nej, det er ikke en joke. Dansk øl er brygget på urin fra mennesker.”

Urinen er brugt som gødning til jorden, inden selve maltbyggen er blevet sået. Så der er altså ingen fare for, at man får festival-urin i munden, når man drikker øllen.

Læs den internationale omtale her:

Huffington Post: http://www.huffingtonpost.com/entry/danish-beer-pisner-human-urine_us_59107662e4b0d5d9049e06ae?ncid=engmodushpmg00000004

Fox News: http://www.foxnews.com/food-drink/2017/05/08/beer-made-from-urine-don-t-even-notice.html

New York Magazine: http://www.grubstreet.com/2017/05/pilsner-made-with-human-urine.html

CBS: http://www.cbsnews.com/news/denmark-beer-brewer-norrebro-bryghus-human-urine-fertilizer/

El Pais: http://internacional.elpais.com/internacional/2017/05/06/mundo_global/1494070983_745815.html

NZ Herald: http://www.nzherald.co.nz/lifestyle/news/article.cfm?c_id=6&objectid=11851614

NME: http://www.nme.com/news/music/new-pisner-beer-urine-from-music-festival-roskilde-2068540

Pitchfork: http://pitchfork.com/news/73397-danish-brewery-makes-pisner-beer-using-music-festival-urine/

NPR: https://twitter.com/nprmusic/status/861968866242691075

American Craft Beer: http://www.americancraftbeer.com/pilsners-piss-urine-beer-next-big-thing/

Global News: http://globalnews.ca/news/3428854/danish-brewery-creates-beer-made-from-recycled-urine/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094