23948sdkhjf

Midland Bacon Company står bag slagteriet i Vrå

Efter et stop på 16 måneder genopstår Danish Meat Company i Vrå. Det privatejede engelske selskab Midland Bacon Company står bag projektet.
Nu er der en køreplan klar for Danish Meat Company 2010 A/S.

Slagtningen vil blive på ca. 7000 svin de første måneder, men det er målet at lade slagtningen stige over resten af året til ca. 9000 svin.

Slagteriet forsætter som afhudningsslagteri, og de halve svin vil blive sendt til England til videre forarbejdning.

Virksomheden vil fra opstarten beskæftige ca. 60 medarbejdere, skriver Nordjyske.

Aftaler med nordjyske landmænd
Danish Meat Company 2010 A/S har indgået aftale om levering af slagtesvin med en række nordjyske landmænd.

Virksomheden vil dog gerne i kontakt med flere svineproducenter og lover dem en betalingsform, som angiveligt tager enhver risiko væk fra svineproducenten.

Det privatejede engelske selskab Midland Bacon Company står bag projektet.

Midland Bacon Company køber i dag halve svin i England og flere europæiske lande og udbener disse til salg i UK og Europa.

De første tre måneder vil alle slagtninger fra Danish Meat Company 2010 A/S blive sendt til fabrikken i Birmingham.

Velkendte ansigter
Det kan senere komme på tale at starte opskæring og udbening i Vrå.

Bente Justesen og Carsten Sørensen, som begge har en fortid i Danish Meat Company, er ansat som henholdsvis produktionsdirektør og finansdirektør.

Som administrerende direktør har firmaet ansat Leif Koch, som senest kommer fra en stilling hos Lamex Foods i London.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074