23948sdkhjf

Foss-ledelse: Vi kom styrket ud af 2009

Trods fald i omsætningen var ledelsen for Foss tilfreds med 2009-regnskabet.
Foss havde en samlet omsætning på 172 mio. euro (1,28 mia. kr.) i 2009, hvilket svarer til en tilbagegang på 25 mio. euro (186 mio. kr.) sammenlignet med 2008.

Virksomhedens overskud før skat endte på 29 mio. euro (215 mio. kr.).

- Året bød på nogle udfordrende vilkår, hvor fødevareindustrien holdt igen med investeringer i blandt andet analyseudstyr på grund af den globale finanskrise. Trods de vanskelige vilkår opnåede vi et nogenlunde godt driftsresultat. I Kina, Japan og Korea så vi endda betragtelig vækst, siger Foss’ president, Peter Foss.

Kapital til opkøb
Koncernens solvensgrad ligger på 75 % og egenkapitalen er nu på 166 mio. euro (1,2 mia. kr.).

- Det er meget tilfredsstillende, at vi har den nødvendige kapitalstyrke til opkøb inden for vores forretningsområde, hvis de rigtige muligheder skulle dukke op, udtaler Peter Foss.

Han vurderer, at Foss er kommet styrket gennem 2009, fordi koncernen formåede at lancere en række nye produkter og samtidig forstærke LEAN-indsatsen.
Læs mere om: Foss
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12