Udfordringer ved at holde fødevaresikkerheden i top
I sidste uge afholdte VIFU et arrangement, der havde fokus på optimering af fødevaresikkerhed og holdbarhed. Der var blandt andet oplæg om nye konserveringsformer.
Lis Nielsen fra Dianova, som hører under DTU, fortalte at mange forbrugere frygter at få en madforgiftning og at blive akut syge af en madvare.
Heldigvis er antallet af salmonellatilfælde gået betragteligt ned, men til gengæld ser man flere eksempler på mennesker, der er smittet med Campylobacter og Listeria.
En opgørelse over kilder til infektion fra 2008 viser, at langt de fleste tilfælde kommer fra ukendte kilder.
- Madforgiftning kan få folk til at fravælge en fødevare, selvom det blot er baseret på en mistanke, og så er det ikke smart at være producent af den vare, der vil blive fravalgt fremover, siger Lis Nielsen.
Derfor er det vigtigt som producent at være bevidst om korrekt konservering og kvalitetssikring af sine varer.
Sæt det i system
Jens Kirk Andersen fra Fødevareinstituttet på DTU fortalte om virksomheders ansvar i forhold til at håndtere risiko i en fødevareproduktion.
Eksempelvis skal man dokumentere, at de mikrobiologiske kriterier opfyldes, samt dokumentere at holdbarhedstiden er rimelig, og så skal man trække eller kalde varer tilbage, når der er en risiko for forbrugeren om, at fødevaresikkerheden ikke er i orden.
Nye tendenser i konservering
Anne Elsser-Gravesen fra ISI Food Protection fortalte om konservering og stigende krav til fødevareprodukter.
F.eks. skal de være sunde, så derfor indeholde mindre salt, sukker og fedt. Det skal også være et friskere produkt, være naturligt, prisen skal være i orden, og så skal det stadigvæk have en god holdbarhed.
Det sætter producenterne på en udfordring, for de mange krav kan give bedre vækstbetingelser for bakterier, og i det hele taget sætte begrænsninger for hvordan, kravene kan tilfredsstilles.
Hjælpende gasser
Grundlaget for god holdbarhed og sikkerhed bør altid være råvarer af god kvalitet, så kommer hygiejnen under forarbejdningen, og så kan man bygge ovenpå med en række midler.
Fremover kan man eksempelvis se flere eksempler på, at emballagen bidrager til at forbedre konserveringen, f.eks. gennem gasser i atmosfæren i indpakningen.
Der er mange andre tiltag, der kan øge holdbarhedsdatoen, og ikke mindst gøre den mere præcis.
Nedsætter spild
Og der er en god pointe i at finde den optimale holdbarhedsdato.
F.eks. kan det udvide mulighederne for distribution eller muligheden for at holde en vare frisk længere tid på varehylden, så man nedsætter spild.
Dagen bød også på oplæg fra Hanne Mogensen fra QMS Consult, der fortalte om kvalitetsstyring samt Gunhild Brynning fra VIFU, der talte om videnkøb.
Lignende arrangementer vil blive afholdt i Holstebro og Roskilde.
