23948sdkhjf

Roskilde Dyrskue vil servere verdens bedste bøffer

Dyrskuet fremviser i år syv fine kødkvægsracer, og det vil være muligt at se kødet blive udskåret og tilberedt af professionelle kokke. Håbet er at tiltrække flere gæster.
Målet er, at give de besøgende et indblik i den høje kvalitet og de spændende variationer, der er i dansk kødkvæg.

På Roskilde Dyrskue får man derfor i år for første gang mulighed for at stifte bekendtskab med Angus, Blonde Aquitane, Limousine, Hereford, Dexter og flere andre kødkvægsracer samlet ét sted.

Det vil både være muligt at møde dyrene, følge udskæringen af oksekroppene og smage kokkenes bud på, hvordan godt oksekød skal smage.

Behandle som vin
- Oksekød burde man behandle og gå op i ligesom vin. Der er mange forskelle på racerne, og selvom der er tale om høj kvalitet af kødet, så kan man med fordel vælge bestemte racer til bestemte retter. Det vil vi gerne sætte fokus på med det her projekt. Eksempelvis vil kokkene vise, både hvordan man laver gammledags slow-food af bov, og hvordan den helt rigtige saftige oksebøf skal grilles samtidig med, at de diskuterer racernes forskelligehed, siger Thor Nielsen, dyrskueleder, Roskilde Dyrskue.

Han lægger vægt på at kødkvæg er en produktionsgren i dansk landbrug med højt dyrevelfærd.

Kødkvæg færdes frit på enge og overdrev, de går ikke i bindestalde, og de lever i høj grad af græs.

Ofte kommer kødkvæg fra mindre landbrug, som har specialiseret sig i at producere en bestemt race for derigennem at kunne levere et prima produkt.

Nyt koncept i Roskilde
- Kød & kvæg arrangementet er noget helt nyt for os, og vi håber at kunne udfordre både vores besøgende og rammerne for dyrskuet i det hele taget. Det er eksempelvis nyt, at vi samler alle de faggruper, som skal til for at levere et godt produkt – lige fra landmændene, slagtere og kokke. Når de alle er samlet og gør deres bedste, så tror jeg, vi vil opleve en spændende synergi, som man normalt ikke oplever, lyder det fra Thor Nielsen, der også forventer, at begivenheden vil tiltrække nye besøgende til Roskilde Dyrskue.

Kødkvægsarrangementetfinder sted i den første weekend i juni, som er 4. 5. og 6. juni 2010.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078