23948sdkhjf

Fødevarefusion koster 70 jobs

Cadburys fusion med Kraft Foods betyder, at salgskontoret ved Vejle bliver nedlagt. 70 arbejdspladser nedlægges i afdelingen over de næste to år.
Cadbury blev i februar måned købt af Kraft Foods.

De nye ejere vil flytte størstedelen af aktiviteterne fra salgskontoret i Vinding til Albertslund, hvor Kraft Foods har adresse.

Det betyder, at 70 jobs forsvinder fra Vejle.

Steen Nordstrøm, administrerende direktør for Cadbury, bekræfter lukningen af selskabets kontor i Vinding.

Flyt til Albertslund
- Arbejdspladserne forsvinder i løbet af de næste to år, men det er ikke alle jobs, der rykkes til Albertslund. Vejle har siden 2002 også fungeret som backup for det nordeuropæiske marked, så nogle af arbejdspladserne flytter til andre af Kraft Foods afdelinger i Europa, siger Steen Nordstrøm til Vejle Amts Folkeblad.

Medarbejderne vil blive tilbudt at rykke med til Albertslund.

- Mulighederne for beskæftigelse fremover er gode for medarbejderne, hvis de ønsker at rykke fra Vestdanmark til Østdanmark, siger Steen Nordstrøm Vejle Amts Folkeblad.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078