23948sdkhjf

Højt skum på Ølfestival 2010

Torsdag til lørdag valfartede ølentusiaster til årets ølfestival i København. Vi bringer her en artikel med Fisherman’s Ale og en biting horse fra Hornbeer.
Midtfyns Bryghus havde ikke bare den populære Chili Tripel med, men også et godt bud på Årets danske Ølnyhed 2010.

Det mener i hvert fald Carsten Høgh, som bød på et glas Fisherman’s Ale - også kaldet Rough Snuff.

Det er en mørk belgisk ale brygget af syv forskellige malte, trappistgær (klostergær), kandis og rosinsirup, som er med til at give øllet sin fylde og styrke på 9 %.

Der er også blæretang og ægte snus i, og smagen minder om et mildt Gajol shot eller Fisherman’s Friend.

Den lækre opskrift er udviklet af Erik Nielsen, Oldermand i Svendborg Bryglaug.
Fisherman's Ale

Fisherman's Ale


Tog ølvesten på
Allerede torsdag var der mange gæster i TAP1.

En klar overvægt af mænd, som gik rundt i små grupper.

Nogen havde planlagt præcist hvilke øl, de ville smage, andre lod sig inspirere af festivalguiden og nogen improviserede hvilke øl, de smagte.

Der var også et par stykker om at samle øletiketter til lommebogen, og nogen var trukket i vest med øl-emblemer på.

Da aftenen rundede 20, var der kø ved kaffebaren og de stegte pølser med kartoffelsalat og brød var efterspurgte.

Smag af hest
Hornbeer deler æren som Årets Bryggeri 2009 med Mikkeller.

- Det er et skulderklap, som betyder meget for os, siger Jørgen Fogh Rasmussen, som er brygger (direktør) i Hornbeer.


Bryggeriet brugte festivalen som anledning til at vise flere nye øl frem som for eksempel Biting Horse.

En egefadlagret syrlig øl med karakter fra gærstammen brettanomyces.

- For mange en øl man skal vænne sig til. Den har smag fra brettanomyces, nogle siger smag af hest og bidrag fra syrligheden og egetræet, lyder det fra Hornbeer.

Og smagen ER meget speciel, og navnet er ikke helt hen i vejret.

Flot start
Jørgen Fogh Rasmussen kunne i øvrigt fortælle, at det går godt i bryggeriet.

Der er fin efterspørgsel på øllet, og så har han været omhyggelig med ikke at investere for meget.

Hornbeer har kun været i gang i to år.

Det første år vandt de for Årets danske Ølnyhed og nu har de altså også titlen som Årets Bryggeri 2009.


Fredag klokken 23.00 havde 7071 gæster besøgt Ølfestivalen, der fortsatte til og med lørdag.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078