23948sdkhjf

Hvem driver Danmarks bedste kantine?

Jagten på Danmarks bedste kantine er skudt i gang. I de kommende måneder skal en jury af fagfolk finde vinderen af Kantineprisen 2010.
Maden, måltidet og ikke mindst glade kunder.

Her ligger fokus, når de danske kantiner og storkøkkener i de kommende måneder dyster om den eftertragtede branchepris, Kantine-prisen 2010.

Konkurrencen afvikles i år af Landbrug & Fødevarer, og det er 7. gang prisen uddeles.

Kantineprisens tema er i år ’kundeglad mad’.

Med det lægger arrangørerne op til, at en moderne kantine skal sætte en ære i at servere det sublime måltid – med alt hvad der dertil hører – som sætter kantinegæsten i fokus.

- Maden skal være velovervejet, der skal være fokus på nye trends og ideer, og kantinen arbejder aktivt med at forandre sig, uden at det går ud over den gode smag. En moderne kantine kan andet og mere end ’bare’ at lange mad over disken - De bedste kantiner kan gøre det til en oplevelse for gæsterne, forklarer chefkonsulent Torben Blok fra Landbrug & Fødevarer..

Prisuddeling 7. september
I løbet af maj finder en indstillings-jury bestående af 10 fagfolk fra branchen tre nominerede kantiner.

Herefter vil bedømmelsesjuryen besøge de enkelte kantiner og selv teste kvaliteterne af på egen krop, og den 7. september afsløres det, hvem der løber med prisen.

- Vi vil besøge stederne, og høre hvordan personalet får mulighed for at udvikle sig og være kreative og gå i dybden med de enkelte råvarer, siger Torben Blok.

Målet med kantineprisen er at hæve overliggeren, så de danske kantiner landet over til stadighed bliver bedre og når nye gastronomiske højder.

I 2009 vandt Vestas prisen, mens det i 2008 var kantinen på boreplatformen Syd Arne.

Deltagere i indstillingsjury og bedømmelsesjury 2010:
Helen Vidbæk, regionschef, Sodexho
Merete Holst, director Meyer Kantiner
Janne Bagger Sundheds-og ernæringsmedarbejder, Fazer Amica
Henrik Ingemand, regionschef ISS
Margit Stærke, formand, Kantinernes Landsklub
Tina Lindholm, projektkoordinator Danish Crown
Kristina Kristensen Kantinechef, Vestas Technology R&G. Vinder af Kantineprisen 2009 .
Torben Blok Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078