Klumme: Det bedste fra begge verdener
Presse og politikere har med massiv fokus på negative historier om dansk fødevareindustri sat dagsordenen, så vi efterhånden oplever noget, der ligner industriforskrækkelse.
Tendensen lige nu er, at der bliver sat lighedstegn mellem fødevarer produceret på fabrik og dårlig mad.
Men det er på tide, vi kommer den forskrækkelse til livs. For faktum er jo, at vi lever i et samfund, hvor det er de færreste forbrugere, der selv er i stand til at producere deres fødevarer fra bunden, og derfor er vi afhængige af at kunne købe vores mad mere eller mindre færdigforarbejdet.
Stigende krav til industrien
Men al forarbejdning har en pris. Forbrugerne, detailleddet og lovgivningen stiller i stadig stigende grad krav om sundere produkter (mindre fedt, salt, sukker, færre konserveringsmidler), mildere smag (mindre syre og salt), friskere smag (mindre varmebehandling), mere convenience, mere naturlige produkter, mere CSR og Fairtrade, lang holdbarhed og selvfølgelig mere sikkerhed og lavere pris.
Det er meget modsatrettede forventninger, og de stiller store krav til fødevareindustriens produktudviklere og produktionssystemer. Det er krav som professionelle og dygtige folk i industrien hver eneste dag arbejder seriøst på at honorere.
Lovgivning sikrer kvalitet
Når flertallet af forbrugerne konsekvent vælger produkterne med længst mulig rest holdbarhed, så bliver producenterne mødt med krav om længere og længere holdbarhed. Og for at opnå det, bliver de nødt til at benytte mere vidtgående forarbejdningsmetoder og konserveringsprincipper. Hvis vi som forbrugere kunne leve med en kortere holdbarhed, så ville det også være muligt at producere langt mere naturlige produkter.
Det er heller ikke altid, at hjemmelavet mad er bedre end det vi køber. Når man fx køber færdiglavet øllebrød eller øllebrødspulver til sine småbørn, så er producenten fra lovgivningens side mødt af krav om, at de skal have styr på, at deres råvarer ikke indeholder allergener, giftstoffer og stråforkortere. Samtidig skal de regne på, om produktet giver barnet de nødvendige næringsstoffer og vitaminer. Når forældrene selv producerer øllebrød hjemme i køkkenet, har de næppe styr på disse ting og forældrenes kogning, køling og frysning er sikkert heller ikke optimeret, så vitaminbevarelsen er bedst mulig.
Et andet eksempel er, når folk køber ’en halv gris’. Forbrugeren ved sjældent, hvordan der ser ud hos slagteren, men de har automatisk en forventning om, at kødet er bedre end kødet fra supermarkedet, fordi de kender landmanden. Det kan også være tilfældet. Men der har været sager, hvor dyret er slagtet og forarbejdet i tilfældige garager, og det netop har været syge dyr, der bliver solgt på den måde. Hvis det er tilfældet, er der vel næppe tvivl om, at både kødkvalitet og dyrevelfærden ville have været langt bedre på et godkendt slagteri, som har daglig hygiejne- og dyrlægekontrol.
Helt overordnet må vi som forbrugere forvente og tro på, at fødevareindustrien arbejder efter at producere de bedst mulige produkter inden for de rammer, der bliver stillet. Det må være lovgiverne, der skal sikre de rammer, så forbrugerne får et stort udvalg af gode og sikre fødevarer. Og så forbrugerne bevidst kan vælge og prioritere, hvilken kvalitet, der betyder noget for dem i købssituationen.
Samarbejde sikrer innovation og mangfoldighed
Ét produkt kan ikke imødekomme alle de ønsker og behov som forbrugere og detailhandel stiller til fødevarerne. Netop derfor er det nødvendigt, at vi kommer industriforskrækkelse til livs og synliggør industriens fordele. Og på de områder hvor industrien har mangler, kan vi med stor fordel trække på vores mange håndværksbaserede fødevareproducenter, de regionale fødevareproducenter og de mindre fødevareindustrier. Det er dem, der sikrer at vi har et mangfoldigt udbud af fødevarer, og det er dem der skaber de ekstra spændende produkter med gode historier.
Når fødevareminister Henrik Høegh omkring GUDP siger ” Der findes så mange kompetencer på fødevareområdet hos forbrugere, organisationer, forskere og erhvervslivet, at Danmark har alle muligheder for at løse udfordringer og styrke konkurrenceevnen for fødevareerhvervet,” så bekræfter han, at med et øget samarbejde imellem den store fødevareindustri og de mange mindre fødevareproducenter, vil vi i Danmark kunne koble det bedste fra begge verdener.
Dermed kan vi give vores fødevareproduktion langt større innovationskraft og tilføre vores produkter større værditilvækst, end vi gør i dag.
Det vil også kunne bidrage med et større udvalg og en mangfoldighed af kvalitetsfødevarer til forbrugerne.
Kilde: Klumme af projektchef Gunhild Brynning, VIFU – Videncenter for Fødevareudvikling
