23948sdkhjf

Danske alkoholreklamer i front

Bryggerier i Danmark er blandt de bedste i Europa, når det kommer til ansvarlig markedsføring af øl og sprut.
Brewers of Europe har offentliggjort en rapport om de europæiske bryggeriers indsats for at sikre, at produkterne markedsføres på en ansvarlig måde.

Rapporten viser, at Danmark er et af foregangslandene i EU.

- Det er vi blandt andet på grund af Alkoholreklamenævnet, som Bryggeriforeningen tog initiativ til for snart 10 år siden. Det består af både producenter, reklamebureauer, detailhandelen og repræsentanter for forbrugerne. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med Forbrugerombudsmanden, der også har blåstemplet de retningslinjer, Alkoholreklamenævnet arbejder ud fra, siger Bryggeriforeningens direktør Niels Hald.

Må ikke være påtrængende
Retningslinjerne fastslår blandt andet, at reklamer for alkohol aldrig må rettes mod børn og unge og at de ikke må opfordre til et stort eller umådeholdent forbrug eller virke påtrængende eller provokerende.

Baggrunden for rapporten om initiativerne i de forskellige europæiske lande er, at Europas bryggerier i 2007 over for ”EU Alcohol & Health Forum” forpligtede sig til at sikre ansvarlig reklame gennem selvregulering.

- På det tidspunkt var vi allerede langt fremme i processen, og det danske arbejde har på mange måder tjent som inspiration for resten af de europæiske lande, når det gælder selvregulering og ansvarlig markedsføring, siger Niels Hald.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094