23948sdkhjf

SKAT fandt rod i papirerne på Roskilde Dyrskue

SKAT Midt og Sydsjælland benyttede sig af det gode vejr i fredags og tog en tur på Roskilde Dyrskue. Det var flere boder ikke så glade for.
89.000 gæster besøgte Roskilde Dyrskue i weekenden, og blandt dem var en gruppe medarbejdere fra SKAT.

- Vi var mindre imponerede over, at tre boder havde så meget bøvl med registrering af de ansatte, at de fremover får en skærpet registreringspligt. Næste gang vi besøger dem skal der være styr på registreringerne, ellers vil de få en bøde på små kr. 6.000 - og blive indstillet til et klip i næringsbrevet, fortæller fuldmægtig Stig Bækgaard.

Meldt til myndigheder
SKAT besøgte 30 boder og talte med ca. 65 personer.

Otte personer var på overførselsindkomst, og de bliver derfor meldt til de respektive myndigheder, og må forklare sig overfor dem.

En udlænding kunne ikke fremvise tilfredsstillende arbejds- og opholdstilladelse, hvorfor hans forhold overgives til politiet til videre kontrol.

Nåede ikke momsregistrering
- Vi besøgte også tre boder med udenlandske ejere, som ikke lige havde nået at blive momsregistreret inden dyrskuet åbnede, så det ordnede vi på stedet, siger Stig Bækgaard og fortsætter:

- En fjerde bod ønskede ikke at blive registreret, så ejeren måtte pakke sin bod sammen og forlade dyrskuet, næsten før det startede.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08