23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til fødevareindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
A/S Arovit Petfood
Flemming Nyenstad Enevoldsen, adm. direktør i Tulip Food Company P/S, er indtrådt som formand for bestyrelsen. Flemming Glamann er udtrådt af bestyrelsen.

Arotvit Petfood producerer hunde- og kattemad.

Attraq
Attraq, leverandør af point-of-sales- og display-løsninger til mærkevarevirksomheder og detailhandelen, har etableret et nyt salgsteam bestående af fire nye medarbejdere.

Casper Herold er tiltrådt som salgsdirektør med ansvar for både salg og supply chain, og han indtræder samtidig i virksomhedens direktion.

Desuden er Kim Læk ansat som salgschef med ansvar for salg i Sydsverige, Keld Jakobsen som salgschef i virksomheden med ansvar for salg i Jylland og på Fyn. Endelig tiltræder Jan Dirch som key account manager med ansvar for flere af virksomhedens store kunder.

Mejerigaarden A/S
Rene Landbo Nielsen er udnævnt til Supply Chain Chef hos Mejerigaarden A/S. Han får ansvaret for indkøb, planlægning, lager og logistik. Samtidig indtræder han i ledergruppen.

Styropack A/S
Niels Erichsen, økonomidirektør i Styropack A/S, er udtrådt af bestyrelsen. Peter Ellehuus er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

Styropack udvikler og producerer emballager og andre løsninger af EPS, beslægtede skummaterialer, termoformet plast til fødevareindustrien og gartnerier.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079