23948sdkhjf

Blokade af agurkegartneri

Der kan snart blive tomt på hylden med agurker i Bilka og andre supermarkeder. Torsdag morgen begyndte en 3F-blokade mod et stort gartneri ved Århus.
Torsdag morgen trådte en faglig blokade mod Gartneriet Nymarken i Malling ved Århus i kraft.

- Vi vil gøre alt for, at agurkerne ikke kommer ud i butikkerne. Forbrugerne skal ikke forvente agurker fra Århus i den kommende tid, siger Thomas Møller, formand for Den Grønne Gruppe i 3F Århus Rymarken.

Nødt til at ansætte dem
Ifølge 3F betaler danske gartnerier omkring 90 kroner i timen til vikarbureauer med udenlandske ansatte og udlændingene får cirka 60 kroner i timen for arbejdet.

Men mindstelønnen for gartnerarbejde er 124 kroner i timen ifølge overenskomsten.

- Jeg var nødt til at ansætte vikarer, ellers måtte virksomheden lukke. Jeg får ikke mere for mine agurker end de firmaer, som udelukkende bruger udenlandske vikarer. Vi bliver på sigt nødt til at få ens priser på lønninger i Europa, forklarer Lars Kolling, ejer af Gartneriet Nymarken, til Nyhedsbrevet 3F.

Et skridt videre
Arbejdsgiverforeningen GLS-A mener, lønnen er i orden.

- Vi ser det lige så meget som en ulig konkurrence i Europa. Gartneribranchen skal konkurrere i verden, og brug af vikarer i Danmark er et skridt videre, siger bestyrelsesformand Wolff-Sneedorff til Nyhedsbrevet 3F.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078