23948sdkhjf

Amazon vil sælge dagligvarer online

Internetbutikken vil konkurrere med Tesco og Sainsbury's om at sælge alskens dagligvarer til briterne. Ekspert i detailhandel mener, det er et vanvittigt projekt.
Amazon.co.uk er kendt for at sælge CD’er og bøger, men nu vil firmaet også sælge kaffe, vin, grøntsager og kød til de britiske forbrugere.

20.000 forskellige slags varer vil være klar til at blive sendt fra Amazon's gigantiske varehus til forbrugerne.

Målet er at tage markedsandele fra store britiske detailkæder som Tesco og Ocado.

Mad i kartonkasser
- Det kan være svært for folk på landet at finde deres yndlingsthé eller specielle japanske ingredienser. Nu har vi løsningen, siger Brian McBride, managing director i Amazon.co.uk til den britiske avis The Telegraph.

Fødevarerne vil blive sendt i de kartonkasser, man kender fra nethandel, og alt efter hvad man er villig til at betale, vil der være levering næste dag eller op til tre dage efter bestilling.

En tand vanvittigt
Eksperter i detailbranchen er skeptiske overfor ideen.

- Jeg mener, det er en tand vanvittigt. Måske kan det fungere med specialvarer, men for normale varer kan jeg bare ikke se, hvordan det kan fungere. Hjemmesiden er indviklet, og de er oppe mod store supermarkeder, som allerede gør det rigtig godt og har langt flere varenumre, siger Neil Saunders, lead researcher i analysefirmaet Verdict.

Han gør også opmærksom på, at Amazon ikke kan levere indenfor aftalte tidsrum og at flere af varerne er dyrere i Amazon end i Tesco. Det vil formentligt også være barrierer overfor en succes.

Det skriver den britiske avis The Telegraph.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079