23948sdkhjf

Forbrugere spiser mere is af høj kvalitet

Ismarkedet deler sig i to retninger. Enten køber forbrugerne kvalitets-is, eller også skal det være helt billigt. Det mener direktører i Unilever og Paradis.
Mens den samlede mængde solgte is faldt med 17 pct. fra 2009 til 2010 i perioden fra januar til juni, så steg mængden af solgte luksusis i bæger med 15 pct.

Det skriver Børsen.

Det var også den eneste produktkategori med fremgang, viser tal fra Dansk Isindustri.

Klar tendens
- Markedet konsoliderer sig i to retninger lige nu. Luksusisen går virkelig godt, og det gør Value for Money-isen også, siger adm. direktør i den danske del af fødevaregiganten Unilever, Jens Voldmester til Børsen.

Unilever har gode forventninger til resten af året efter opkøbet af den danske del af Diplom-Is.

Fremgangen i luksusis er ifølge Jens Voldmester en klar tendens i markedet og den opfattelse deler adm. direktør i isbarkæden Paradis, Henrik Schlüntz med ham.

- Når forbrugerne vil have is, så skal det enten være knaldbilligt, og så bliver det regnbueisen nede fra supermarkedet, eller også skal det være høj kvalitet, og det kan så være os, siger Henrik Schlüntz.

Paradis’ butikker satte omsætningsrekord i juni måned.

I efteråret 2009 åbnede en franchise-butik i Californien og i år åbnede første afdeling i Malmø.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071