23948sdkhjf

Coop vil øge økologi-andel med 50 procent

Økologiens nuværende andel af det samlede fødevaresalg i Coop på 7 procent, skal over de kommende 5 år øges til 10 procent.
Det offentliggjorde koncernen på konferencen ”Økologi og børnefamilier 2010” i København.

- Det har taget 17 år fra ”økologiens år 0” i 1993 at nå de 7 procent. Så det er en ambitiøs vision at nå op på 10 procent på blot 5 år, siger CSR-chef Katrine Milman, Coop.

Flot udvikling i finanskrise
Midlerne til at øge den nuværende andel, er først og fremmest:

1. Flere nye økologiske varer i butikkerne
2. Større salg til børnefamilier med børn over 8 år
3. Mere markedsføring og konstant synlighed i butikkerne
4. Forbedret lokal indsats for at løfte salget i områder med lille andel

- I år er salget af økologiske varer vokset med 6 procent målt i styk. Det er flot midt i en finanskrise, hvor forbrugerne er blevet ekstra sparsommelige. Og tal fra en række varegrupper viser, at der er stort potentiale, når der kommer nye produkter. Eksempelvis er salget af fersk økologisk kylling steget med 84 procent. Salget af økologiske grøntsager – hvor andelen er høj i forvejen – er steget med 14 procent, siger Katrine Milman.

Fokus på børnefamilier
Sammen med Økologisk Landsforening og FDB har Coop i denne uge indledt en kampagne, OKO.NU, der sætter fokus på børnefamilier i 732 butikker i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen.

Målet er at få familierne til at holde fast i økologien efter, at børnene er kommet i skolealderen. Midlerne er en hjemmeside med spil, historier og inspiration.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094