23948sdkhjf

Norsk mejerigigant til Århus

Norges største producent, distributør og eksportør af mejeriprodukter flytter til september ind i Agro Food Park i Århus.
Det er mejerigiganten TINE SA, der 1. september får adresse i den internationale kompetenceklynge inden for landbrugs- og fødevareerhvervet i Skejby i Århus.

Andelsselskabet TINE SA, der har aktiviteter inden for både mejeriprodukter, is, juice og færdigretter, finder det vigtigt at være nyskabende og bidrage til udviklingen af fremtidens fødevarer, fortæller Lone Honoré, Sales Manager North Europe, der skal repræsentere TINE SA i Agro Food Park.

Tradition for innovation
- I TINE Ingrediens har vi tradition for innovation og vi arbejder tæt sammen med producenter indenfor en lang række af typer af fødevarer. Vi har Norges største udviklingsmiljø indenfor fødevarer, og med 90 specialister fordelt på to udviklingscentre og tilhørende pilotanlæg, er vi en kompetent partner i forbindelse med udvikling af fødevarer. Derfor er det helt naturligt for mig , at TINE er repræsenteret i Agro Food Park, siger Lone Honoré.

Andelsselskabet TINE SA har 15847 ejere, knap 6000 ansatte og omsatte i 2009 for 18,9 milliarder norske kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079