23948sdkhjf

Mejeriproduktionen på Nimb stopper

Øllingegaard og Nimb Mejeri i Tivoli har siden 2009 samarbejdet om økologiske produkter, men nu har Tivoli besluttet at indstille produktionen af mejerivarer på Nimb.
Faktorer såsom logistik har spændt ben for de gode intentioner og Tivoli har derfor taget den svære beslutning at indstille produktionen af mejerivarer på Nimb.

Produkterne forsvinder dog ikke fra butikshylderne. Produktionen fortsætter på Øllingegaard Mejeri og lysten til at udvikle og forny er ikke blevet mindre.

Nærhed og kvalitet
Produkterne fra samarbejdet med Nimb, der har bygget på Øllingegaards principper om nærhed og kvalitet, har fået en utroligt positiv modtagelse fra forbrugerne. Kakaomælk og kryddersmør er blot nogle af de kundesucceser, samarbejdet har affødt.

- Det har været et spændende samarbejde, hvor der har været plads til at tænke i nye baner. Øllingegaard Mejeri vil bestemt trække på de erfaringer vi har fået og bevare vores status som en af Danmarks mest innovative økologiske fødevareproducenter, siger Øllingegaards marketingschef Peter Hansen.

Mejeridriften på Nimb bliver indstillet ved udgangen af september og Tivoli vil bruge den nærmeste fremtid på at beslutte, hvad der skal ske med faciliteterne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075