23948sdkhjf

Foreninger giver fastfood en opsang

Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og Forbrugerrådet foreslår, at fastfood-restauranter angiver kalorierne på deres menutavler sammen med prisen.
I USA har nogle stater allerede indført krav om, at kalorieindholdet i menuerne på fastfood-restauranter skal angives på menutavler på linje med prisen.

De fire organisationer anbefaler, at fastfood-restauranter og andre udsalgssteder med standardmåltider gør det samme herhjemme.

Formålet er at understøtte kundernes personlige ansvar for at vælge sundt på et velinformeret grundlag, skriver Kræftens Bekæmpelse på deres hjemmeside.

Mere end 20 udsalgssteder
Forslaget omfatter kæder med mere end 20 udsalgssteder. Dermed undtager man håndværksfremstillede måltider fra f.eks. almindelige restauranter og pizzarier, fordi det ville være en stor administrativ byrde for den type virksomheder.

- Kalorieindholdet kan uden større problemer sættes på menutavlerne i de store fastfood-restauranter og kiosker som f.eks. McDonalds, 7-eleven og Q8, fordi de fører et standardsortiment, hvor næringsindholdet allerede er kendt, siger seniorkonsulent Susanne Tøttenborg fra Kræftens Bekæmpelse.

Træffe et informeret valg
Ifølge Susanne Tøttenborg handler det hele om, at forbrugerne skal have mulighed for at træffe et informeret valg, når de køber mad på fastfood restauranter, hvilket stadig flere forbrugere gør.

Forslaget præsenteres på Fødevareministeriets debatdag ’Hurtig-mad på menuen’, som holdes mandag den 13. september.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063