23948sdkhjf

BornPoultry har fundet ny direktør

Kyllingeslagteriet i Hasle, har ansat Jess Hoffmeyer Nielsen som ny administrerende direktør. Han har kendt virksomheden fra barnsben.
- Jess Hoffmeyer Nielsens erfaringer indenfor produktionsledelse og nationalt og internationalt salg, vil tilføre os den bredde vi har brug for, siger bestyrelsesformand i BornPoultry, Peter Brandt Koefoed til DR P4 Bornholm.

Jess Hoffmeyer Nielsen har tidligere arbejdet som produktionsdirektør for Beck Pack Systems og som salgsdirektør for søsterselskabet Cartolit i Århus.

Stabilitet og positive tal
- Jeg tror på, at min baggrund kommer til sin ret i en virksomhed, som jeg faktisk har kendt helt fra barnsben. Virksomheden har brug for stabilitet og positive tal på bundlinjen, og det bliver det primære omdrejningspunkt i de kommende år, siger Jess Hoffmeyer Nielsen til DR P4 Bornholm.

Han tiltræder stillingen den 2. november, mens Jørn Pedersen har sidste arbejdsdag i BornPoultry A/S den 29. oktober. Han skal fremover arbejde for Uhrenholt A/S i Rusland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079