23948sdkhjf

Claus Meyer taber millioner

USA-restauranter koster dyrt for den danske kok
Kokken og forretningsmanden Claus Meyer tabte sidste år 8,8 millioner kroner i sit personlige holdingselskab, der har ejerandele i blandt meget andet Restaurant Noma og fødevarekoncernen Løgismose Meyers.

Underskuddet i Claus Meyer Holding var ventet, fordi Claus Meyer i løbet af året åbnede de to restauranter Agern og Great Northern Food Hall i USA, hvilket medførte en række etableringsomkostninger, skriver finans.dk.

Restaurant Agern fik en Michelin-stjerne i november, men måtte i marts lukke midlertidigt, da restauranten var blevet ramt af en vandskade. Meyer har netop meddelt, at den åbner igen 19. juli.

Meyer-underskuddet i 2016 kommer efter et helt anderledes positivt 2015, hvor holdingselskabet havde et overskud på 247 millioner kroner. Det skyldtes dog , at 2015 var præget af ekstraordinære indtægter fra salget af en række aktiver i Claus
Meyers forretningsimperium, påpeger finans.dk.

Claus Meyer Holding havde ved udgangen af 2016 en egenkapital på 249 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078