23948sdkhjf

Coop-direktør siger farvel

Gregers Wedell-Wedellsborg stopper efter tre år som koncerndirektør
Efter fem år i Coop stopper koncerndirektør Gregers Wedell-Wedellsborg. Han tiltræder nyt job som administrerende direktør i Matas 1. november, oplyser Coop i en pressemeddelelse.

Gregers Wedell-Wedellsborg begyndte i Coop i 2012 som internetdirektør. Administrerende direktør Peter Høgsted hentede ham i 2014 ind i Coops koncerndirektion, hvor han senest har haft ansvar for brugskæderne, Irma og Coop Ejendomme.

- Der er ingen kedelige dage i Coop. Jeg er glad for at have taget del i de store og nødvendige forandringer, Coop har gennemgået under Peter Høgsteds ledelse: Madrevolutioner, digitalt frontløb og nybrud på de indre linier, siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

Peter Høgsted konstaterer i pressemeddelelsen, at talent og dygtige kolleger kun er til låns.

- Jeg vil savne Gregers som en del af direktionen i Coop, men er samtidig stolt af, at Coop endnu en gang er leverandør til en toppost i dansk detailhandel, bemærker han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063