23948sdkhjf

Fiskere meldt til politiet

Fiskeridirektoratet har nu politianmeldt de fem Gilleleje-fiskere, Greenpeace afslørede i omfattende piratfiskeri i et totalfredet område i Kattegat.
Fiskernes fartøjer var delvist overvåget med sporingsudstyr fra marts til august og ud af de 115 overvågede ture foregik 84 i det totalfredede område.

- Jeg er meget glad for Fiskeridirektoratets skridt i sagen. Jeg har aldrig tvivlet på kvaliteten af vores dokumentation og det er klart, at sagen skal ende hos politiet, siger Hanne Lyng Winter, havbiolog i Greenpeace.

Kattegatorsken er en af Europas mest pressede fiskebestande og eksperterne fra Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES har siden 2002 anbefalet et totalforbud mod fiskeri af kattegattorsken.

Området i Kattegat, hvor torsken søger hen for at gyde, er det eneste sted, hvor denne anbefaling er blevet fulgt. Det er totalfredet mod alt fiskeri og blev oprettet d. 1. januar 2009.

Mulighed for at overleve
Greenpeace monterede i foråret sporingsudstyr ombord på fem fiskekuttere i Gilleleje Havn og sammen med andet data kunne foreningen i august dokumentere et omfattende og systematisk piratfiskeri i det lukkede område.

Der gik dog kun en uge før de svenske myndigheder kunne tage endnu en fisker i det totalfredede område.

- Jeg håber naturligvis meget, at den sag, der nu er rejst mod Gilleleje-fiskerne får dem til at respektere det fredede område og på den måde give Kattegattorsken en mulighed for at overleve. Men jeg er ikke sikker, for problemet er, at sanktionerne er så små, at det næsten er lige meget, siger Hanne Lyng Winter.

Når myndighederne taget en fisker i ulovligt fiskeri, mister han fangstens værdi og en tredjedel mere.

Det svarer altså til, at hvis man kører uden billet i bussen er bøden på de 18 kroner, billetten koster, og 6 kroner mere.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079