23948sdkhjf

Universitet skal højne madoplevelsen for sømænd

Måltiderne fylder meget, når man bor og arbejder til søs, og derfor har Mærsk inviteret et hold kandidatstuderende fra Integrated Food Studies på Aalborg Universitet (AAU) ombord for at forbedre madoplevelsen, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Når sømænd i dag stævner ud på verdenshavene, så består menuen heldigvis af andet end rom og tørre beskøjter. Men søfolkene synes alligevel, at der er plads til forbedring.

- Når man er ombord på et skib og er langt hjemmefra fylder måltidet virkelig meget. Derfor kontaktede vi Integrated Food Studies på Aalborg Universitet for at spørge, om de ville indgå i et samarbejde, udtaler Aslak Ross, chef for Marine Standards hos Mærsk.

- Vi kunne se, at denne uddannelse havde et fokus på måltider og kvalitet, som passede til de udfordringer vi står med, siger Aslak Ross fra Mærsk.

Bruger kompetencer til gavn for sømænd

Integrated Food Studies er en uddannelse på AAU i København, der bruger metoder fra design, sociologi og folkesundhedsvidenskab i en innovativ tilgang til fødevarer. Målet er at skabe løsninger på komplekse problemstillinger, og derfor er de studerende været begejstrede for samarbejdet med Mærsk, hvor de kan arbejde på en rigtig case.

- Det har været fascinerende at opleve hvordan hele Mærsk-organisationen – det gælder lige fra hovedkvarteret på Esplanaden til kaptajnerne og den øvrige besætning – hundrede procent har bakket op om vores projekt, siger Jonas Tonndorff, en af de fire studerende i projektet.

De studerende har sejlet med på to containerskibe i en uge. Igennem interviews med besætningen ombord på skibene har de analyseret måltiderne og vil nu komme med konkrete bud på tiltag, der kan forbedre madoplevelsen til søs.

Måltidet som del af en helhed

Koordinatoren for Integrated Food Studies på AAU, Thorkild Nielsen er glad for at Mærsk Line valgte at kontakte netop AAU til bistå med løsninger. For opgaven passer perfekt til uddannelsens fokus.

- Vi er en relativ ny uddannelse inden for fødevareområdet, og vores uddannelse har netop fokus på at forstå maden som en integreret del af omgivelserne. Dette eksempel er et af flere hvor det er tydeligt at organisationskulturen, de sociale praksisser, læringen og meget andet er nødvendige redskaber til at skabe robuste forandringer; ikke mindst når man taler om mad og måltider, siger studielektor Thorkild Nielsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078