23948sdkhjf

Plantegener skal beskytte fremtidens fødevarer

Klimaforandringer, nye plantesygdomme og forandringer i verdens fødevarebehov.

Ingen kender fremtiden for dansk landbrug og fødevareproduktion, og der er god grund til at være bedst muligt forberedt på nye udfordringer. 

I dag offentliggør Landbrugsstyrelsen den nye ”Strategi for Jordbrugets Plantegenetiske Ressourcer 2017-2020”, der skal sikre, at en mangfoldighed af forskellige plantearter og genetiske variationer indenfor disse også er tilgængelige i fremtiden.

Strategien sætter den videre retning for arbejdet med at bevare, udvikle og oplyse om jordbrugets plantegenetiske ressourcer og deres betydning for vores nuværende og fremtidige fødevare- og foderforsyning.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen ser gode perspektiver i større fokus på jordbrugets plantegenetiske ressourcer, skriver ministeren i en pressemeddelelse.

- Det er vigtigt for vores fødevareproduktion i Danmark, at vi plantegenetisk er godt rustet til at imødekomme fremtidens udfordringer. Det kan blandt andet være tilpasning til ændringer i klimaet, hensynet til miljøet, nye plantesygdomme eller ændringer i forbrugernes efterspørgsel. Samtidig har disse ressourcer betydning for vores fælles kulturhistorie, siger Esben Lunde Larsen.

Fokus på formidling

Den nye strategi er blevet til i tæt samarbejde med erhverv, forskere og grønne organisationer, og skal videreføre den store indsats, der allerede bliver gjort på området.

Strategien er åben for at alle kan deltage og der er blandt andet øget fokus på formidling af arbejdet med plantegenetiske ressourcer, der både skal tjene til at oplyse om arbejdets store betydning for dansk landbrug, men også skal give øget indsigt i landbrugets historie.

- Der er blevet gjort et grundigt arbejde med at tilrettelægge de kommende års arbejde, og en bred vifte af interessenter er kommet med vigtigt input. Derfor står vi nu med en strategi, der ruster os godt til fremtiden, som ikke bare er praktisk anvendelige i landbruget, men også sikrer bevaringen af en vigtig del af dansk landbrugs historie, siger Esben Lunde Larsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111