23948sdkhjf

Fokus på frisk mel

Samsø Mel brugte Food Festival i Aarhus til at udbrede budskabet om friskmalet mel, der ikke har stået på lager i lang tid

Mel i flere varianter og havregryn pryder standen ved weekendens Food Festival, som Ida Holst Kristensen står ved. Hun er fra Samsø Mel. Den forholdsvis lille melproducent har ikke mange år bag sig, men de har fået succes gennem at sælge sig på friskhed.

- Vi vil jo gerne sælge en masse her, men det primære er PR. Vi prøver at fortælle historien om at bruge friskmalet mel, der ikke har stået på et lager i tre måneder. Det er gammelt i vores øjne, og vores idé består i at levere det friskmalet, siger direktør Ida Holst Kristensen

De første år er gået med at perfektionere deres håndværk og fokusere på kvaliteten. Nu er tiden komme til at få ordet ud. For der er en historie at fortælle bag bunkerne af korn. Derfor rækker Ida og Morten Kristensen ud til folk på festivalpladsen for at sprede budskabet.

- Vi vil gerne have vores produkt udbredt, så folk kender til det. Vi har været meget langsomme på det punkt. Min mand har lavet mel i fem år, og nu har vi styr på produktionen, så vi kan fokusere på at få ordet ud, fortæller Ida Holst Kristensen

Samsø Mel har 80 hektarer på en økologisk gård, som Morten Øster Kristensen fungerer som landmand og møller på. De har netop fået Mel-Compagniet som grossist, men har også en webshop, der fokuserer på at levere frisk korn til forbrugerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094