Nyt om navne: DLG Food opruster med ny markedschef
DLG Food, som er DLG´s fødevaredivision, har ansat Dorte Juhl Østergaard, 37, som markedschef.
Et af hendes ansvarsområder bliver at opruste det direkte salg af convenience produkter, herunder færdigsnittet salat, grønsager og kartofler over for bl.a. fødevarebutikker og kæder.
Hun får endvidere i samarbejde med sine kollegaer fokus på produktudvikling, som tilgodeser den moderne forbruger. Herunder udvikling af produkter, der letter tidsforbruget i køkkenet, uden at forbrugeren skal gå på kompromis med sundhed og kvalitet.