Ny købmandskæde har fundet fodfæste
Eurospar-kæden placerer sig mellem discountbutikker og traditionelle supermarkeder, og det koncept har forbrugerne taget godt imod.
- Vi forventer fortsat at øge omsætningen, selv om vi lukker en del butikker. Til gengæld åbner vi også mange nye og større butikker, hvilket kan dæmme op for omsætningstabet i de mindre butikker, som forsvinder, siger Michael Østergård til avisen.
Flagskib løfter omsætning
Sidste år øgede Spar-købmændene tilsammen omsætningen med næsten 20 pct. til 8,3 mia. kr. Michael Østergård vurderer nu, at salget vil nå 10 mia. kr. i 2012, en vækst der skal hjælpes på vej af kædens nye flagskib, Eurospar.
Vokseværk frem mod 2015
Spar-direktøren fortæller avisen, at de butikker, som i årets løb er konverteret fra Super Spar til Eurospar, har løftet deres omsætning med 10-15 pct., og indtjeningen er fulgt med op.
Der er i øjeblikket 18 Eurospar-butikker på landsplan, og inden udgangen af 2015 skal dette tal vokse til 100. Michael Østergård vurderer, at der er marked for op mod 200 Eurospar-butikker i Danmark.