23948sdkhjf

Skat: Her er de mest brugte personalegoder

Opslagsværk giver hurtigt overblik over de præcise skatteregler - og fortæller, hvor du skal passe på.

PwC tegner i sin årlige udgivelse et overblik over reglerne for beskatning af personalegoder, som de er lige nu.

Blandt de 40 mest brugte:

- Transport mellem hjem og arbejde (pendlerkort, brobizz mv)

- Fri telefon/mobil og computer

- Bruttolønsordninger og lønomlægninger

- Firmabil

- Gaver

- Rejser

- Sundhedsforsikringer og -ordninger.

Og selv om det er en omfattende gennemgang af samtlige de goder, det er muligt at benytte, er der tale om en meget overskuelig publikation, der endda kan bruges som en nemt opslagsværk.

Udover en gennemgang af reglerne af de mere end 40 mest anvendte personalegoder i danske virksomheder, stiller revisions- og rådgivningsvirksomheden skarpt på nogle af de ting, som arbejdsgivere har størst fokus på. Det gælder bl.a. firmabiler, herunder split-leasing, og kantine- og morgenmadsordninger.

I forhold til sidste år er nogle af satserne på personalegode-området blevet justeret. Eksempelvis er satsen for fri telefon steget til 2.800 kr. i 2018 og bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder er justeret, så den i 2018 udgør 6.100 kr, skriver PwC blandt andet.

Croissanten beskattes
Der er også kommet afgørelser om kantineordninger. Den betyder, at arbejdsgivere skal være påpasselige, hvis de vil tilbyde en kantineordning med to faste måltider om dagen - eksempelvis morgenmad og frokost. En sådan ordning vil efter SKATs opfattelse ikke være ”uden væsentlig økonomisk værdi”, og det kan således udløse beskatning af medarbejderne, selvom der betales for begge måltider.

- Hvis medarbejderen skal betale for frokost, skal virksomheden som oftest beregne salgsmoms af et fiktivt grundlag – og ikke på baggrund af medarbejdernes betaling, lyder det blandt andet i en af PWC's anbefalinger om, hvad ledelsen specielt skal være opmærksom på.

Udgivelsen er opbygget, så den - efter en række råd om, hvad administrationen og regnskabsafdelingen skal være særligt opmærksom på - gennemgår mulighederne alfabetisk, og slutter med i et overskuelig skema, hvor man hurtigt kan se regler og undtagelser, for hvert enkelt personalegode.

Arbejdsgivere kan frit hente udgivelsen på PWC's hjemmeside

Læs mere om: skat
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078