Fra kriminel lømmel til succesrig Grød-direktør
Hvis han havde været tynd, var kæmpesucces nok aldrig blevet til noget
Foto: Henrik Kongsgaard
Af Henrik Kongsgaard
Faktisk var det hele ret meget op ad bakke til at begynde med.
- Min mor tog sit eget liv, da jeg var syv år. Jeg lukkede mig inde i mig selv og var totalt usikker, og da jeg var 12 år, var jeg lille og buttet. Jeg begyndte at drikke alkohol, ryge hash, begå hærværk og lave graffiti. Da jeg blev 15 år, var jeg ude og fejre det med øl, hash og graffiti ved Svanemøllen, hvor jeg blev taget på fersk gerning af politiet.
- Jeg blev taget med på stationen, fik taget fingeraftryk og fotograferet - og blev kørt hjem af seks politimænd, som ransagede mit teenageværelse klokken fem-seks stykker om morgenen. Det var et wake-up call. Jeg havde en ekstrem skyldfølelse over for mig selv og min far, og jeg sagde til mig selv, at nu skal det fanme være nok, fortalte Lasse Skjønning Andersen.
Crazy, ekstrem passion
Han havde været vant til at spise Coco Pops til morgenmad, men begyndte at "tvangsfodre mig selv med grød" i jagten på at gøre noget sundt.
- Det var havregrød kogt på vand. Endimensionelt, klistret fattigdomskost. Men jeg formåede at tabe nogle kilo, jeg fik en kæreste, og grød blev synonymt med at gøre noget godt for sig selv.
- Og så gik det fra at være en kedelig spise til noget, jeg glædede mig til hver morgen. Jeg begyndte at bruge spelt, byg og kerner, smagte det til og smed lækre ting ovenpå. Det blev en crazy, ekstrem passion, og på gymnasiet var jeg en underlig, nørdet type, der spurgte de andre, om de ville med hjem til mig og smage noget grød, konstaterede den nuværende grød-guru.
I 2010 tog han til London for at blive bedre til at spille bas, og dér gik det op for ham, at man i kæder som Pret A Menger faktisk tjente penge på at sælge grød.
- Det inspirerede mig så meget, at jeg tog hjem, hævede børneopsparingen og arven fra min mor, cirka 200.000 kroner, og åbnede den første grødbar på Nørrebro, fortalte Lasse Skjønning Andersen og indrømmede, at det var en vanvittig idé.
På Food Supplys spørgsmål om, hvorvidt Grød havde eksisteret i dag, hvis han havde været åleslank som dreng, lød hans svar:
- Det tror jeg ikke.
