23948sdkhjf

Nyt kæmpeunderskud hos fjerkræslagteri

Minusset fordoblet til over 100 millioner kroner
For sjette år i træk var der i 2017 underskud på HK Scans fjerkræslagteri i Vinderup, det tidligere Rose Poultry. Denne gang et minus før skat på 103,4 millioner kroner, fortæller Dagbladet Holstebro-Struer.

Bundlinjetallet i det nye regnskab er mere end dobbelt så rødt som 2016-underskuddet, der var på 49,1 millioner.

At underskuddet sidste år endte med at være et tre-cifret milliontal skyldes ikke mindst, at de finske ejere hos HK Scan i slutningen af året har været tvunget til at nedskrive 50 millioner kroner på slagteriet i Vinderup. Nedskrivningen skyldes "regnskabsregler og på grund af historisk økonomisk ydeevne", skriver ledelsen regnskabet. Fabrikken er altså ikke det værd, som den har været bogført til, konstaterer dagbladet.

Men nu mener HK Scan, at det begynder at lysne. Administrerende direktør Jukka Nikkinen understreger således ifølge Skive Folkeblad, at nettoomsætningen i 2017 var tæt på niveauet i 2016 - den faldt med cirka 12 millioner kroner til 1,1 milliard - og at der kontinuerligt bliver udviklet nye produkter. Virksomheden har forbedret effektiviteten inden for driften, og eksporten er steget, fastslår han.

Samtidig kan ledelsen glæde sig over, at fjerkræslagteriet i Vinderup solgte mere i sidste kvartal 2017 end i samme periode året før.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083