23948sdkhjf

Arla køber op i Argentina

Nu får den en ekstra skalle med valle
Efter hidtil at have ejet halvdelen af Arla Foods Ingredients S.A (AFISA) i Argentina, bliver Arla fremover indehaver af alle aktierne.

Arla Foods Ingredients køber de aktier , som på nuværende tidspunkt ejes af det argentinske mejeriselskab SanCor, fordi det støtter virksomhedens ambition om markedsvækst i Sydamerika, oplyser Arla i en pressemeddelelse.

- Arla Foods Ingredients har sat stor pris på samarbejdet med SanCor i de sidste 17 år. Vi har i mindelighed besluttet, at det nu er tid til at fortsætte hver for sig. For Arla Foods Ingredients er dette en enestående mulighed for at fortsætte den strategiske vækst inden for vores valleforretning generelt set og i særdeleshed i Sydamerika, siger Henrik Andersen, senior vice president for Arla Foods Ingredients.

Arla Foods har med Arla Foods Ingredients skabt en global markedsleder inden for valleingredienser. Valle var engang et restprodukt fra osteproduktion, som Arla Foods' datterselskab nu bruger til at producere vallebaserede ingredienser, der anvendes i en lang række produkter - eksempelvis spædbørnsernæring, bagværk, mejeriprodukter og sportsernæring.

AFISA blev grundlagt i 2001 og har altså hidtil været ejet i fællesskab af Arla Foods Ingredients og SanCor. På anlægget i den argentinske provins Córdoba forarbejder AFISA cirka 900 millioner kilo valle om året, hvilket gør selskabet til den største valleforarbejdningsvirksomhed i Argentina.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078