23948sdkhjf

Nyt it-system vurderer din fødevare

VIFFOS har i samarbejde med DTU Food udviklet to metoder, der kan bidrage til at øge fødevaresikkerheden og madens kulinariske kvalitet.
Disse værktøjer er nu omsat til it-moduler af virksomheden e-Smiley.

It-baseret værktøj til risikoanalyse
Myndighederne kræver, at fødevareproducenter i forbindelse med deres egenkontrolsystem, skal udarbejde en systematisk analyse af alle risici, som kan gøre forbrugerne syge.

Samtidig er der en stigende interesse for at udvikle fødevarer og måltider af høj kulinarisk kvalitet med mere skånsomme tilberedningsmetoder, der afviger fra kravet om 75° C ’s reglen.

Begge dele kræver en solid faglig indsigt og en brugervenlig styring af egenkontrollen i hverdagen.

- Værktøjet til risikoanalyse kan hjælpe virksomheder videre med begge dele, forklarer VIFFOS, Nationalt videncenter for fødevarer og sundhed.

Værktøjet til risikoanalyse og den bagvedliggende metode har været forelagt Fødevarestyrelsen og Fødevarestyrelsens egenkontrolgruppe, oplyser VIFFOS videre.

It-baseret værktøj til kulinarisk kvalitetsstyring
VIFFOS har desuden sammen med e-Smiley, Det Sunde Køkken og KRAM Madservice udviklet et it-modul, der kan understøtte virksomhedens arbejde med at udvikle madens kulinariske kvalitet.

Modulet kan anvendes til produktudvikling og til systematisk at kontrollere, opsamle, evaluere og behandle viden om måltider. Systemet kan dermed indgå i virksomhedens arbejde med at fastholde og udvikle madens kulinariske kvalitet.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078