23948sdkhjf

Thy som et "Silicon Valley" for fødevarer

Fødevareklynge, der samler mange aktører om et fælles mål, måske på vej i Nordjylland
Thy Erhvervsforum i Nordjylland er klar til at sætte en ny dagsorden, idet foreningen vil være katalysator for et klyngesamarbejde om fødevareproduktion, forædling og salg.

Visionen "Food Cluster Thy" blev fremlagt på generalforsamlingen i Thy Erhvervsforum torsdag aften i Tilsted af dets formand, Lars Torrild.

- Kan vi her i Thy etablere et fødevarernes Silicon Valley?, spurgte Lars Torrild.

"Silicon Valley" er verdens største klynge, og den består af højteknologiske virksomheder.

Lars Torrild mener, at der er så mange projekter i Thy, der lige nu spiller i den rigtige retning, og som det er værd at bygge på.

80 medlemmer deltog i Thy Erhvervsforums generalforsamling, hvor visionen om "Food Cluster Thy" blev lanceret efter den officielle del med beretning, regnskab og valg.

Efter et oplæg fra Lars Torrild fortalte Hans Chr. Jeppesen fra EUC Nordvest om Nordic Food College, og Palle Jensen fra Føtex fortalte, hvordan detailhandelen også arbejder med at skabe merværdi i kraft af nye samarbejder - ikke mindst om fødevarer.

Deltagerne lavede også en hurtig workshop for at give indspark til det videre arbejde med "Food Cluster Thy".

- Måske om nogle år kan vi kalde os Danmarks førende fødevarekommune, lød det fra én.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073