23948sdkhjf

Slow Food-folk mødes i København

Konference sætter fokus på ikke mindst ost og fisk
Kødbyen i København lægger i weekenden 28.-29. april plads til Terra Madre Nordic - en konference med blandt andet udstillere, workshops og foredragsholdere, der tilsammen hylder "den gode, rene og retfærdige" mad.

Arrangøren er den internationale græsrodsbevægelse Slow Food, der blandt andet arbejder for alles ret til bedre mad, et mere bæredygtigt fødevaresystem og for bevarelsen af »udryddelsestruede« råvarer og retter.

Terra Madre – italiensk for moder jord – er navnet på jævnlige konferencer rundt omkring i verden, hvor Slow Food giver blandt andre producenter, kokke og aktivister mulighed for at mødes og udvikle ideer, der kan fremme formålet.

I København bliver der to særlige fokusområder, ost og fisk - sidstnævnte blandt andet med et indlæg fra Thorupstrand Kystfiskerlaug.

Ifølge Terra Madre er 80 udstillere tilmeldt konferencen, der byder på 20 smags-workshops, 20 debatter/foredrag og 200 aktivister fra Slow Food-netværket. Arrangøren venter også over 5.000 besøgende.

Weekendens program kan ses på www.tmn18.com .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094