23948sdkhjf

Tilbagegang for ØK

Udviklingen i Venezuela gjorde indhug i koncernens resultat. Både omsætning og indtjening blev stærkt reduceret i 2010.
Koncernomsætningen var i 2010 på 3,85 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 26 % i forhold til 2009 hvor tallet var 5,26 mia. kr.

I samme periode faldt indtjeningen før skat, afskrivninger og nedskrivninger med 47 % fra 622 mio. kr. i 2009 til 329 mio. kr. i 2010.

Venezuelansk udvikling trækker ned
Resultatet er påvirket af udviklingen i Venezuela, hvor regeringen tidligt i 2010 gennemførte en de facto devaluering, som betød at resultatet fra ØK’s EAC Foods blev halveret, samt at produktionsomkostningerne øgedes. Aktiviteterne i Venezuela står overfor yderligere udfordringer, idet regeringen i januar 2011 gennemført endnu en valutaregulering, som fik kursen, ØK anvender til import af råvarer, til at stige med 60 %.

Foods-divisionen havde i 2010 en omsætning på 3,21 mia. kr. mod 4,7 mia. kr. i 2009. Divisionens primære driftsresultat var 206 mio. kr., og blev dermed mere end halveret i forhold til de 453 mio. kr. i 2009.

ØK anfører intensiv markedsføring og prisstigninger, der ligger højere end inflationen, som de primære årsager til udviklingen i Food-divisionen.
Læs mere om: ØK
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063