23948sdkhjf

Økologisk udvidelse i Lidl

Supermarkedskæden Lidl udvider det økologiske sortiment. Salget markeres med et nyt slogan.
I kampen om markedsandele udvider Lidl det økologiske sortiment under sloganet ”økologi med økonomi”.

- Vi ønsker fortsat at tilbyde kunderne varer, der er bedst til prisen - og det gælder naturligvis også vores økologiske sortiment. Derfor vil kunderne både finde økologiske varer med det danske Ø-mærke, EU’s økologiske mærke og vores eget økologi-mærke Bio-trend, siger adm. direktør i Lidl Danmark Finn Tang til MJA.dk.

Fokuseret om de større byer
I første omgang kommer den økologiske satsning forbrugere i København, Kolding og Aarhus-området til gavn.

- Det er især i storbyerne at der er efterspørgsel på økologiske varer, så derfor er det her, at vi i første omgang vælger at sætte ind med den ekstra økologiske indsats, siger Finn Tang.

De nye varer omfatter blandt andet økologisk mælk, müsli, spegepølse, ost, rugbrød og rengøringsmiddel.
Læs mere om: Lidl
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078