23948sdkhjf

Direktør går fra øllet til rejerne

Daniel Barslund skifter direktørstillingen i Svaneke Bryghus ud med en stilling som underdirektør i Ocean Prawns

Direktør i Svaneke Bryghus, Daniel Barslund, skifter i løbet af efteråret arbejdet med øludvikling og brygning ud med en rolle som underdirektør i rejegiganten Ocean Prawns, hvor han får sin far som chef. 

- Svaneke Bryghus er klar til en ny direktør, og jeg er også klar til at komme helt tæt på Ocean Prawns, siger han til DR. 

Ocean Prawns har op mod 500 medarbejdere på verdensplan og er i dag 1,7 mia.  kr. værd. Dermed er det skridt op ad stigen, der venter den 42-årige Daniel Barslund.

Han glæder sig til rollen, men også til at komme i lære hos sin far, 68-årige Kristian Barslund Jensen, der ejer 60 procent af virksomheden, mens sønnerne Daniel og Kristian Barslund deler resten.

- Min far er fiskeskipper. Han kender tingene indefra og har egentlig aldrig forandret sig. Derfor taler han også med en helt anden type pondus, når han for eksempel diskuterer fiskekvoter i EU. Min tilgang vil være anderledes, siger Daniel Barslund til DR.

Ocean Prawns har investeret i blandt andet Bornholms Mosteri og havtorneplantagen Høstet, mens det ejer 80 procent af Svaneke Bryghus

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081